I Nyborg Kommune er der genbrugsstationer i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk. Pladserne kan benyttes af private og virksomheder, og herfra sælges ekstra sække til dagrenovation samt kompostmuld og små beholdere. Vi har også et “Giv & Tag” byttehjørne til byggematerialer, hvor du er velkommen til at lægge aflagte brædder, vinduer eller andet til byggeri, eller tage hvad du kan bruge til dit eget byggeprojekt. Har du andre ting, udover bygge materialer, der kan anvendes af andre, er du velkommen til at sætte dem til de frivillige foreninger (Rum 25 på Nyborg Genbrugsstation ved personalebygningen).
Bemærk at der kun kan betales med Dankort, Mastercard eller MobilePay på genbrugsstationerne, ved køb af sække og kompostjord.