Forberedt på kriser

I tilfælde af en krise er det godt at være forberedt. Styrelsen for Samfundssikkerhed har samlet information, hvor du kan læse, hvordan du kan forberede dig i tilfælde af krise.

Tjekliste

I tilfælde af en krisesituation skal du kunne klare dig selv i tre døgn. På den måde giver du myndighederne mulighed for at hjælpe dem, der har størst behov for hjælp.

For at sikre dig, at du og din husstand kan klare sig selv, kan det være en rigtig god idé at forberede følgende:

  • Drikkevand – 3 liter pr. person pr. døgn
    Beregn 3 liter vand pr. person pr. person til at drikke og evt. tilberedning af mad. Til tre døgn skal du have altså have 9 liter vand pr. person. Sørg for at have vand til alle i husstanden.
  • Mad til tre døgn
    Sørg for at have mad til tre døgn. Det skal være mad, der kan holde sig i længere tid uden for køleskab og fryser. Vælg gerne madvarer, som ikke kræver tilberedning i ovn eller på komfur (f.eks. konserves, knækbrød). Vælg madvarer, som du og din husstand bruger i det daglige og kan lide.
  • Medicin og førstehjælp
    Sørg for at have nødvendig medicin til mindst tre døgn og en førstehjælpskasse.
  • Hygiejne
    Sørg for at have hygiejneartikler som f.eks. toiletpapir, hånddesinfektion, vådeservietter og menstruationsprodukter.
  • Varme
    Hvis varmen forsvinder, og det er koldt udenfor, kan du bruge husstandens tæpper, dyner, varmt tøj mv. Er der koldt i en længere periode, kan I i husstanden holde varmen ved at primært opholde jer i ét rum. Hvis du bruger stearinlys eller andre varmekilder, så stil dem på et fast underlag langt fra brændbart materiale såsom gardiner og tæpper.
  • Kommunikation
    Med en FM-radio, der kører på batterier, håndsving eller solceller, kan du holde dig opdateret, hvis andre informationskanaler svigter. Mange har en FM-radio i deres bil.
  • Andre fornødenheder
    Udover drikkevand, mad osv. er der andre ting, der er gode at have ved hånden i tilfælde af krisesituationer. Det omfatter f.eks. lommelygter, stearinlys, bøger, kryds og tværs, sudoku osv.

    Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed

De har udarbejdet en pjece, hvor du kan læse, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af krise, uanset hvad årsagen er. Du kan tilgå pjecen her.


På Styrelsen for Samfundssikkerhed kan du finde flere gode ressourcer herunder beredskabsregner, svar på hyppige spørgsmål mv.

Læs mere her


Du kan med fordel også læse mere om vand i krisesituationer her

En del af din hverdag!

 Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.

 

Piktogrammer for nem sortering

Vidste du, at vi bruger de samme piktogrammer til affaldssortering, som flere og flere producenter trykker på deres emballage?
Vi gør det nemmere at sortere i din hverdag!

Få en gratis sms

Vidste du, at vi sender sms-besked ud når skraldemanden kommer? Du kan tilmelde dig her på siden.
Vi gør det nemmere at få besked i din hverdag!

Høj fødevaresikkerhed for drikkevand

Vidste du at Nyborg Forsyning analyserer vandet mindst 1 gang om måneden og overholder alle krav om fødevaresikkerhed?
Vi sikrer dig høj vandkvalitet i din hverdag!

Fjernvarmen er grøn

Får du fjernvarme fra Nyborg Forsyning, så er 96 % overskudsvarme fra byens produktionsvirksomheder.
Du får mere grøn energi i din hverdag!

Spildevand og vilde blomster

Vi bi-drager med vilde blomster, når vores grønne områder bliver til vild natur for at give plads til bier og sommerfugle.
Vi giver dig mere vild natur i din hverdag!