Beredskabsalarm SMS

Få besked på mobilen ved planlagt vedligeholdelsesarbejde på vand-, fjernvarme- og kloakledninger, eller information om større ændringer for renovationskørslen. Vi sender en gratis besked ved akutte afbrydelser af vand og varme, f.eks. ved ledningsbrud, drikkevandsforurening og andre servicemeddelelser.

Hvis skraldebilen bliver forsinket eller vi har vigtig information til dig, kan du modtage en gratis sms


Alle mobilnumre i Nyborg Kommune, der er offentlig tilgængelige, er automatisk tilknyttet den gratis SMS-service – bemærk at dette kun gælder for driftsbeskeder.  Ønsker du besked inden skraldemanden kommer, skal du selv tilmelde dig via Affald Online (bemærk du skal bruge NemId).

Har du taletidskort, hemmeligt nummer, firmabetalt telefon eller har du fravalgt videregivelse af dit nummer i abonnementet, modtager du ikke SMS´er fra os. I disse tilfælde skal du selv tilmelde dig servicen.

Der udsendes SMS i videst muligt omfang ved følgende situationer:

  • Planlagt vedligeholdelsesarbejde på vand-, fjernvarme- og kloakledninger.
  • Akutte afbrydelser af vand og varme, f.eks. ved ledningsbrud.
  • Drikkevandsforurening.
  • Servicemeddelelse.

Erhverv og institutioner

Vi har kun registreret private telefonnumre.
Er du fra en virksomhed eller institution, skal du derfor selv tilmelde de mobilnumre, der skal modtage SMS´er fra Nyborg Forsyning.
Har du brug for at være tilmeldt flere adresser eller er der medarbejdere i din virksomhed, der har behov for at være orienteret om vores drift, skal du selv tilmelde mobilnumret.

Ligeledes kan du afmelde SMS-servicen, hvis der f.eks. er børn i husstanden som ikke skal modtage vores beskeder. Send da en SMS med teksten AFMELD til 1919.

Tilmeld dig herunder

En del af din hverdag!

 Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.

 

Piktogrammer for nem sortering

Vidste du, at vi bruger de samme piktogrammer til affaldssortering, som flere og flere producenter trykker på deres emballage?
Vi gør det nemmere at sortere i din hverdag!

Få en gratis sms

Vidste du, at vi sender sms-besked ud når skraldemanden kommer? Du kan tilmelde dig her på siden.
Vi gør det nemmere at få besked i din hverdag!

Høj fødevaresikkerhed for drikkevand

Vidste du at Nyborg Forsyning analyserer vandet mindst 1 gang om måneden og overholder alle krav om fødevaresikkerhed?
Vi sikrer dig høj vandkvalitet i din hverdag!

Fjernvarmen er grøn

Får du fjernvarme fra Nyborg Forsyning, så er 96 % overskudsvarme fra byens produktionsvirksomheder.
Du får mere grøn energi i din hverdag!

Spildevand og vilde blomster

Vi bi-drager med vilde blomster, når vores grønne områder bliver til vild natur for at give plads til bier og sommerfugle.
Vi giver dig mere vild natur i din hverdag!