Sortering derhjemme
Det er vigtigt at få sorteret dit affald korrekt, så alle genanvendelige materialer kan komme tilbage i kredsløbet og blive brugt på ny
Husholdningsaffald inddeles i kategorierne gråt, grønt og rødt. Hver affaldstype har sin beholder med pågældende farve.
Gråt affald er som hovedregel det husholdningsaffald, der ikke er komposterbart, miljøfarligt eller kan afleveres på genbrugsøer eller genbrugsstationer. Gråt affald er eksempelvis madrester med kød, aske, mælkekartoner, ødelagt tøj og snavset emballage. Gråt affald afbrændes på kraft-/varmeværker og bidrager til produktion af el og fjernvarme.
Grønt affald er komposterbart affald fra planteriget. Dette er f.eks. rester af frugt/grønt, grødrester, kaffegrums. Man må ikke sortere haveaffald som grønt affald! Grønt affald komposteres til muld og indgår på ny i naturens kredsløb. Mulden sælges fra genbrugsstationerne
Rødt affald er farligt affald der kræver speciel håndtering. Dette er bl.a. A-pærer/lysstofrør, kemikalier, malingsrester og batterier. Rødt affald sendes videre til efterbehandling, så det belaster miljøet mindst muligt. Kun rødt affald og affald til genbrugsøerne kan afleveres på genbrugsstationerne. Gråt og grønt affald skal bortskaffes via dagrenovationen.
Sommerhuse er undtagelsesvis fritaget fra at sortere affald i gråt og grønt. Pap, papir og glas skal stadig afleveres på genbrugsøer eller genbrugsstationer.
Det KAN bruges
Det kan IKKE bruges
Det KAN bruges
Det kan IKKE bruges
Plast med disse symboler:
Har du ting som er for gode til at smide ud, har vi indrettet en afdeling på genbrugsstationen, hvor du har mulighed for at donere dine ting til foreninger der sælger tingene videre. Du kan også aflevere eller hente brugte byggematerialer til genbrug på genbrugsstationen i afdelingen “Giv & tag”. Læs mere om vores genbrugsbyggemarked “Giv & Tag” her
Bemærk at vi kun tager imod affald i klare sække:
Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.