Lilla kryds på vejen – NFS Termograferer

”Den gamle hofdame så, hvor hunden med øjne så store som tekopper gik ind med prinsessen, og satte et stort kryds på døren, så de kunne finde det dagen efter….”

Sådan lyder det i H.C. Andersens ”Fyrtøjet”, men det er nu ikke hunde med øjne så store som tekopper, der løber rundt om natten og sætter lilla krydser på vejen. Det er Nyborg Forsyning, der netop nu er i gang med et større projekt med termografering af fjernvarmerørene.

Nyborg Forsyning foretager termografering hvert efterår, som en del af det normale vedligehold af fjernvarmen. Formålet med undersøgelsen er, at lokalisere utætte rør eller dårlig isolering i tide, så eventuelle kritiske områder kan blive repareret.

Vi termograferer i perioden fra d. 26-11-21 og året ud.

De lilla krydser bliver sat på vejen som markering under arbejdet, og vil efterhånden forsvinde igen. For at kunne anvende termografering, skal det helst være overskyet eller mørkt. Derfor kan du godt møde Nyborg Forsynings medarbejdere på arbejde efter solnedgang.

Du er altid velkommen til at bede om medarbejdernes ID, hvis du gerne vil vide, hvem der arbejder i dit område.

En del af din hverdag!

 Nyborg Forsyning er en attraktiv arbejdsplads der beskæftiger 60 medarbejdere,
og servicerer over 19.000 kunder hver dag.
Vores mission er at levere sikker og bæredygtig forsyning til kunderne.
Som arbejdsplads lægger vi vægt på gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på åben og ærlig dialog.

 

Piktogrammer for nem sortering

Vidste du, at vi bruger de samme piktogrammer til affaldssortering, som flere og flere producenter trykker på deres emballage?
Vi gør det nemmere at sortere i din hverdag!

Få en gratis sms

Vidste du, at vi sender sms-besked ud når skraldemanden kommer? Du kan tilmelde dig her på siden.
Vi gør det nemmere at få besked i din hverdag!

Høj fødevaresikkerhed for drikkevand

Vidste du at Nyborg Forsyning analyserer vandet mindst 1 gang om måneden og overholder alle krav om fødevaresikkerhed?
Vi sikrer dig høj vandkvalitet i din hverdag!

Fjernvarmen er grøn

Får du fjernvarme fra Nyborg Forsyning, så er 96 % overskudsvarme fra byens produktionsvirksomheder.
Du får mere grøn energi i din hverdag!

Spildevand og vilde blomster

Vi bi-drager med vilde blomster, når vores grønne områder bliver til vild natur for at give plads til bier og sommerfugle.
Vi giver dig mere vild natur i din hverdag!