Nyheder

19.12.2017

Har du grønt vand i hanen?

For at søge efter utætheder i fjernvarmesystemet, tilsætter Nyborg Forsyning et grønt farvestof til vandet i fjernvarmen i uge 51. Oplever du at vandet i vandhanen bliver grønt, kan du tage det helt roligt. Den grønne farve er helt ufarlig, men det tyder på, at din varmtvandsbeholder er utæt, og du skal have fat i en VVS-installatør.

Gront vand

Det grønne stof kaldes Fluoresceine og anvendes i fjernvarmevandet, for at opdage utætheder i kundernes egne varmeinstallationer. Oplever du grønt vand i vandhanen, er det typisk din varmtvandsbeholder der er utæt, og du bør kontakte din lokale VVS-installatør. Så snart din varmeinstallation er repareret, vil sporstoffet ikke længere være i kontakt med dit drikkevand, og vandet bliver klart igen.

Det grønne vand i fjernvarmerørene er et led i den almindelige vedligehold af fjernvarmen. Når kunderne får repareret de utætheder, der forekommer i deres egne installationer, reduceres det samlede vandtab i hele fjernvarmesystemet.

Har man mistanke om utætte fjernvarmerør skal man straks kontakte Nyborg Forsyning på tlf. 63 31 5000.

Nyborg Forsyning & Service A/S │ Gasværksvej 2 │ 5800 Nyborg │ Tlf.: 6331 5000 │ E-mail: nfs@nfs.as │ www.nfs.as