Opdateret: 09-11-2011

Radiatorer og termostater

  • Hold radiator og termostater fri, så luften kan cirkulere uhindret. Afdæk eller afskræm aldrig radiatorer med gardiner, møbler eller tøj.

    Radiatorskjulere bør undgås, men skal de være der, er det vigtigt at de er udformet så luften kan cirkulere om radiatoren.

    Hindres luftcirkulationen udnyttes varmen ikke optimalt og er termostaten f.eks. dækket af et gardin registres temperaturen bag gardinet og ikke i rummet.

  • Brug fjernvarme som opvarmning, hvor det er muligt. Fjernvarme er bedre for miljøet og 3 gange billigere end elvarme.

  • Tjek om radiatorerne virker som de skal, ved at de er varme foroven, hvor vandet løber ind og kolde i bunden, hvor det afkølede vand løber retur.

  • Tjek om termostaterne virker. Radiatorerne skal blive varmere, når der skrues ekstra op og omvendt når der skrues ned.

    Sker dette ikke, kan termostaten have sat sig fast. Prøv at ”motionere” termostaten ved at skrue helt op og i bund nogle gange. Læs mere på Værd at vide om termostatventiler. Defekte termostater skal udskiftes med nye.