Opdateret: 05-12-2011

Vandmåler og installationer

  • Aflæs vandmåleren jævnligt og noter aflæsningen. En pludselig stigning i forbruget kan indikere en lækage. Jævnlige aflæsninger øger samtidig bevidstheden om vandforbruget. Bestil en kontrolbog til formålet her.

    Aflæs på et tidspunkt, hvor der ikke sker et vandforbrug i huset. Bevæger vandmålerens sorte tandhjul sig, kan det være tegn på lækage eller en løbende installation.

  • Hold øje med at toiletter og vandhaner ikke løber. Toiletter kan løbe ganske svagt, uden at det bemærkes, til gengæld ses det på regningen.

    Se her hvor meget løbende installationer koster i vandforbrug og kr.

    Tjek om toilettet løber ved at holde toiletpapir mod kummen et godt stykke tid efter, at der sidst er skyllet. Bliver papiret vådt løber toilettet.

  • Isoler vandrørene og reducer tiden vandet skal løbe, før det har den ønskede temperatur.

    Trods isolerede rør, vil der altid gå en mængde vand til før temperaturen er rigtig. Saml det op istedet for at lade det løbe i kloakken og brug det til f.eks. blomstervanding.