Værd at vide om ventilation og udsugning
Naturlig ventilation
Mekanisk ventilation
Varmeflytningsanlæg
Ventilation med varmegenvinding
Emhætter/emfang
Krav til ventilation ifølge bygningsreglement BR98
Ventilation og udsugning er en nødvendighed for at opretholde et sundt og behageligt indeklima i boligen. Manglende ventilation kan føre til ødelæggelse af boligen, samt øge risikoen for, at mennesker og dyr bliver syge.
Naturlig ventilation:
Vinduer:
Vinduer og døre betragtes som ventilationsåbninger, hvorfra der tilføres luft.
Der kan i døre og vinduer monteres ventilationsspjæld.
Ventiler, tallerkner, spalter, lemme og kanaler:
Ventiler eller kanaler er normalvis enten runde eller firkantede, og skal ifølge bygningsreglementet have et hvis tværsnitareal:
Beregning af arealer:
Firkantet åbning: l x b = areal [cm²]
l = længde i cm
b = bredde i cm | |  |
| | | |
Rund åbning: p/4 x d² = areal [cm²]
p = 3,14
d = diameter i cm | |  |
Til top
Mekanisk ventilation:
Mekaniske ventilatorer skal tilsluttes af autoriseret el-installatør.
Tænk over, at det luft, der udsuges, bliver erstattet af frisk (kold) luft udefra, og at det koster energi at opvarme denne luft.
Normalt angives en ventilators "størrelse"/ydeevne i m³/h. Kravene i bygningsreglementet er opgivet i l/s.
Omregning:
Eks.: 90 m³/h · 1000 / 3600 = 25 l/s
Udsugere af forskellige typer:
| | Alm. ventilator til montage i loft eller væg:
Fordele: billig i indkøb og montage, nem at montere.
Ulemper: Støjer, begrænset ydeevne. |
| | |
Kanalventilator: Fordele: Større ydeevne, mindre larm.
Ulemper: Dyr i anskaffelse og montage, monteres i loftsrum.
Ved kanalventilatorer er det muligt at montere lyddæmper på kanalerne, således at støjen kan mindskes betydeligt. |  |
Styringer:
Tænd/sluk på kontakten er billigste løsning, men også den mindst komfortable.
Timer:
Ventilatoren kan indstilles til at køre en vis tid (justerbar) efter at lyset slukkes.
Fugtstyring:
Ventilatoren kan indstilles til at starte, hvis fugtigheden (justerbar) i rummet overstiger den indstillede værdi.
Timer + fugtstyring:
Den optimale løsning. Begge ovenstående styringer på samme tid.
Ventilationskanaler:
Inden for ventilation gælder det altid om at lave kanalsystemerne således, at der er mindst mulig "modstand" i kanalerne/rørene. Bøjninger, ventiler, indsnævringer, lange rør, filtre og flexslanger giver øget modstand.
Jo mere modstand, jo mindre luft kan ventilatoren få suget ud.
Kanalerne skal være helt tætte, således at der ikke suges "falsk" luft.
Spjæld:
Nogle ventilatorer har indbygget spjæld, der lukker automatisk når ventilatoren standser, hvilket forhindrer unødvendigt træk.
Ved kanalventilatorer er det nødvendigt at indbygge en kontraventil i rørsystemet, for at opnå samme hindring af mulighed for træk.
Ifølge gasreglementet skal der være mekanisk udsugning til det fri i nybyggeri, hvor der installeres gaskomfur.
Til top
Varmeflytningsanlæg:
Når brændeovnen er tændt, og stuen er blevet til en sauna, kan det være rart at have et varmeflytningsanlæg, til at flytte varmen til andre rum i huset.
Der sælges mange forskellige, mere eller mindre færdige byggesæt, til formålet.
Normalt suges luften fra rummet, hvor ovnen står, og fordeles ud til andre rum i huset.
Det er en god ide med et filter til at tage diverse støvpartikler. Der fås filtre, der kan renses ved afmontering af udsugningsventilen. En hånd kan så føres op i kanalen, og filtreret kan pilles ud.
Der skal helst mere end 100 mm isolering på rørene i loftsrummet. Jo mere isolering, jo mere varme ender der, hvor det er tiltænkt.
Styring:
Trinløs hastighedsregulering af ventilatoren, giver mulighed for at styre, hvor meget varme der skal flyttes. Skal det være rigtig godt, så skal der være en indstillelig termostat. Termostaten kan så igangsætte varmeflytningen, når den ønskede temperatur i rummet med brændeovnen er opnået.
Til top
Ventilation med varmegenvinding:
Klimaanlæg, aircondition mv.
Kræver professionel rådgivning, for dimensionering m.v.
Typer af genvinding:
- Væskekoblede vekslere (typisk en varmegenvindingsgrad på 40-60%)
- Krydsveksler (typisk en varmegenvindingsgrad på 50-65%)
- Modstrømsveksler (typisk en varmegenvindingsgrad på 85-90 %)
- Roterende varmeveksler (typisk en varmegenvindingsgrad på 60-80%)
- Recirkulation
Kravet i bygningsreglementet er fra 2006 en temperaturvirkningsgrad på min. 65 %. Der stilles også krav til effektiviteten af motor og ventilator (max 1200 J/m³)
Til top
Emhætter/emfang:
|  | | En emhætte har indbygget ventilator.
Et emfang er kendetegnet ved, at ventilatoren er anbragt et andet sted end i fanget/kåben. Det kan f.eks. være på loftet. |
| Voss emhætte | | |
Energiforbrug:
Tænk på energiforbruget: spjæld, lys, standby, motorstørrelse og udformning.
Fjernes 300 m³/h varm luft fra køkkenet, resulterer i, at der hentes 300 m³ kold luft pr. time til erstatning. Den kolde luft skal opvarmes, dette koster energi, ca. ¼ liter olie eller 2 kWh i timen (ved 300 m³/h).
Selve ventilator-motoren bruger strøm, ca. 100 - 200 W.
Sørg for at vælge emhætter uden, eller med meget begrænset standby-forbrug. Hvis der er lavvolt halogen lamper indbygget i fanget/hætten, skal det undersøges om transformatoren slukkes, når lyset slukkes. Er der små dioder, der lyser, når "alt" er slukket, så er der helt sikkert også standby-forbrug.
Hvis der er traditionelt E27 eller E14 gevind, kan det med fordel vælges, at sætte sparepære i emfanget/emhætten.
Sugeeffekten bør vælges ud fra køkkenets størrelse:
Vær opmærksom på at sugeeffekten ikke måles ens på alle fabrikater af emfang/emhætter, og at der derfor kan være forskel på, hvor meget de virkelig suger, selvom der er angivet samme tal for flyttet luftmængde i m³/h.
| En tommelfingerregel siger, at der skal være et luftskifte på 10-20 gange i timen.
Køkkenets rumfang x 10 - 20 = m³/h
Rumfang = rumlængde x rumbredde x rumhøjde. |  |
| | Goronje emhætte |
Ved små køkkenrum anbefales det at gange med 15-20.
Ved større køkkenalrum anbefales det at gange med ca. 10.
Generelt kan det siges, at jo større emhætten/emfanget er i forhold kogepladerne, jo bedre fjernes stege-osen.
Aftræk bør være så kort som muligt, og helst lavet i faste rør med så få bøjninger som muligt.
Placering af emhætte/emfang:
Den rigtige og mest naturlige placering er lige over kogepladerne. Ved el-kogeplader skal der være ca. 50 - 60 cm mellem plader og emfang/emhætte. Ved gaskomfur er det 50 - 70 cm.
Rengøring:
Filtre og ventilatorhjul bør renses jævnligt. Hvis der er meget snavs/fedt, nedsættes sugeevnen for enheden. Det er brandfarligt med fedtede filtre. Nemmest er det, hvis filteret kan vaskes i opvaskemaskinen. Energiforbruget stiger ikke ved tilsmudset filter.
Støj:
Der stor forskel på støjniveauet fra emhætter på markedet (ca. 49 - 70 dB(A)). Det kan anbefales at vælge en med et lydniveau under 60 dB(A), men jo lavere, jo bedre. En sænkning af "lydstyrken" på 3 dB opfattes som en halvering.
Emfang kan udføres mindst støjende. For at støjen dæmpes mest effektivt, bør ventilatoren monteres på vibrations-dæmpende materiale. Hvis der benyttes faste rør, skal der indsættes et stykke fleksibelt rør eller lignende lige før ventilatoren, således at vibrationerne (støjen) ikke forplantes gennem rørføringen og ned i køkkenet.
Rigtig brug:
Luk vinduer i køkkenet, og åben en eller flere døre til tilstødende rum. Start emhætte/emfang på laveste indstilling ca. 5 min. før madlavningens start. Når der laves mad, udsuges der på fuld kraft.
Efter endt madlavning suges der på laveste indstilling i ca. 10-15 min.
Til top
Krav til ventilation ifølge bygningsreglement BR98
(+tillæg 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9):
Uddrag:
Et hvert beboelsesrum skal have et luftskifte på mindst 0,5 gang i timen, svarende til 0,35 l/s pr. m² ved en loftshøjde på 2,5 m.
Uddrag:
Boliger, hvor mekanisk udsugning fra baderum, wc-rum og køkken fører til, at luftskiftet overstiger 0,3 l/s pr. m², og afkastsluftens overskud af varme ikke kan nyttiggøres, forøges energirammen svarende til varmebehovet til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger 0,3 l/s pr. m².
| Tilførsel af luft | Fjernelse af luft |
| Beboelsesrum: Oplukkeligt vindue eller lem eller yderdør Og Naturlig ventilation: Udeluft-ventiler med fri åbning på 60 cm² pr. 25 m² gulvareal Eller Mekanisk ventilation: Udeluft-ventiler med
fri åbning på 30 cm² pr. 25 m² gulvareal. | Beboelsesrum: Intet krav om udsugning. |
| Køkken: Åbning på min. 100 cm² mod adgangsrummet Hvis rummet ligger ved facaden, skal der desuden være oplukkeligt vindue, em eller yderdør eller udeluft-ventiler med fri åbning på min. 30 cm². | Køkken: Naturlig ventilation:
Aftrækskanal med kanaltværsnit på 200 cm² Eller Mekanisk udsugning:
Vollumenstrøm på 20 l/s Og Emhætte med motor og afkast til det fri. |
| Baderum & wc-rum: Åbning på 100 cm² mod adgangsrummet Og (gælder når der er mindst én ydervæg) Oplukkeligt vindue, lem, yderdør eller udeluft-ventil med fri åbning på min. 30 cm². | Baderum & wc-rum: Naturlig ventilation:
Aftrækskanal med kanaltværsnit på 200 cm² Eller Mekanisk udsugning:
Vollumenstrøm på 15 l/s |
| Særskilt wc-rum og bryggers: Åbning på 100 cm² mod adgangsrummet Hvis rummet ligger ved facaden, skal der desuden være oplukkeligt vindue, lem, yderdør eller udeluft-ventil med fri åbning
på min. 100 cm². | Særskilt wc-rum og bryggers: Naturlig ventilation:
Aftrækskanal med kanaltværsnit på 200 cm² Eller Mekanisk udsugning:
Vollumenstrøm på 10 l/s. |
Til top