Værd at vide om varmtvandsbeholderen
Generelt
Beholderstørrelse
Vedligehold
Fejlmuligheder
Temperatur
Legionella
Regulering af varmtvandstemperaturen
Indstilling af reguleringsventilen
Generelt | Der er mange forskellige typer varmtvandsbeholdere. Ens for dem alle er formålet: At kunne gemme noget varmt vand, således at der er et tilstrækkeligt forråd til situationer hvor der er brug for det (bad, opvask osv.).
I forbindelse med varmtvandsbe- holderen, er der en termostatventil, der regulerer beholderens vandtemperatur. Varmtvandsbeholderen er konstrueret således, at fjernvarmevandet er adskilt fra brugsvandet. | | Eksempel på typisk varmtvandsbeholder
(Klik på tegningen for at forstørre den) |
I ovenstående varmtvandsbeholder (Metro) løber fjernvarmevandet inde i rørspiralen, og brugsvandet er i beholderrummet udenom spiralen. Hvis der tappes varmt vand fra beholderen, vil der strømme samme mængde frisk vand ind i beholderen, som der blev tappet varmt vand. Beholderens termostatventil vil registrere afkølingen af vandet, og sende mere fjernvarmevand gennem spiralen, for at få opvarmet det nytilførte kolde vand.
En typisk beholder er lavet af 4-6 mm tyk stålplade, som er svejset sammen. Overfladen inden i beholderen er oftest overfladebehandlet, f.eks. med emalje for at hindre rust eller tæringer.
Vandværksvand indeholder ilt, som er årsag til tæring i stål. For at beholderen ikke skal tære op i løbet af kort tid, er der placeret en offeranode i beholderen. Offeranoden er normalt en stang, lavet af magnesium. Magnesiumet nedbrydes (ofres) i stedt for beholderens stålplade.
Til top
Beholderstørrelse
Til én-families huse bruges normalt beholderstørrelser på 80 - 160 liter, alt efter hvor stor familien er. Jo mindre beholder, jo mindre varmetab. Det er derfor af stor økonomisk betydning, at beholderen ikke er for stor i forhold til varmtvandsbehovet. De fleste steder er en 110 liters beholder en passende størrelse.
Til top
Vedligehold
Beholderens offeranode bør tilses ca. hvert 2-3 år. Når anoden tilses kan VVS-installatøren også undersøge, om der er kalkbelægninger på beholderens varmespiral. Hvis anoden delvist er forsvundet, bør den erstattes af med en ny offeranode.
I bunden af beholderen kan der med tiden ophobe sig en del slam. Dette slam bør fjernes ved samme lejlighed.
Beholderen bør jævnligt kontrolleres for utætheder.
Efterse at isoleringen er intakt.
Til top
Fejlmuligheder
Termostatventilen, som regulerer vandtemperaturen, har en indbygget trykstift, som kan sætte sig fast. Det kan ofte afhjælpes ved at motionere denne. Se evt. "Værd at vide om termostatventiler".
Der kan, på grund af tæringer, gå hul i varmespiralen inde i varmtvandsbeholderen. Fejlen ses ofte ved, at der kommer svagt grønligt vand (fjernvarmevand) ud af den varme hane. Et andet tegn på at der er hul i spiralen er, når brugsvandsmåleren viser et forbrug, uden at der bruges vand. Kontakt en VVS-installatør.
Beholderen kan også tilkalke. En tilkalket beholder er lang tid om at varme vandet op, og der kan ikke være så meget varmt vand i beholderen. Resultatet er dårlig komfort og dårlig varmeøkonomi. Fejlen kan afhjælpes ved udsyring eller udskiftning af beholderen. Kontakt en VVS-installatør.
Utætheder ved rør eller samlinger kan forekomme. Disse bør udbedres af din VVS-installatør.
Når det bliver sommer, kan det være nødvendigt at skrue et trin op på indstillingsskalaen for termostaten på varmtvandsbeholderen, for at vandtemperaturen er tilstrækkelig høj. Husk at skrue tilbage igen i efteråret. Se evt. "Indstilling af det varme vand om sommeren".
Til top
Temperatur
Temperaturen i varmtvandsbeholderen bør holdes mellem 50 og 55 °C. Ved temperaturer større end 55°C sker der en øget udfældning af kalk i varmtvandsbeholderen. Kalken virker isolerende for varmeoverførelsen i beholderen, hvilket igen medfører øget varmeforbrug. Desuden tilstopper beholderen med tiden.
Temperaturen bør i et varmt brugsvandssystem ikke komme under 49°C. Ved varmtvandstemperaturer under 49°C kan der forekomme legionella-bakterier i vandet. På grund af faren for indånding af vandpartikler med disse legionella-bakterier ved brusebade, er det væsentligt at tilsikre en systemtemperatur på min. 50°C.
Sygdom forårsaget af legionella-bakterier rammer for det meste kun mennesker med svækket immunforsvar.
Til top
Legionella
Risikoen for legionella-bakterier er størst i store anlæg (boligblokke, hospitaler, plejehjem osv.), hvor der er mulighed for at vandet kan stå stille i perioder.
Der er mange typer af legionella-bakterier, og de forekommer mest i fugtige og våde miljøer.
Legionella-bakterier har i mange varmtvandssystemer gode trivselsvilkår. Bakterien formeres bedst mellem 35°C og 46°C. Undersøgelser har vist, at bakterierne ikke kan vokse ved temperaturer under 20°C og over 50°C.
Bakterierne kan ved indånding være årsag til Legionærsyge og Pontiac feber.
Legionærsygen er en alvorlig form for lungebetændelse. (Der forekommer ca. 100 registrerede tilfælde pr. år i Danmark).
Pontiac feberen er en influenza lignende sygdom, der går over uden behandling i løbet af et par dage.
Risikoen for at blive smittet er relativ lille. Bakterierne smitter kun via lungerne, d.v.s. at der skal indåndes vandpartikler indeholdende bakterier, før der er en risiko. Mulighederne for at komme til at indånde vandpartikler er tilstede ved f.eks. brusebade, spabade og ved befugtningsanlæg.
Der er ikke mulighed for at sygdommen smitter fra person til person, eller at sygdommen opstår ved at drikke vandet.
Der kan være andre bakterier i det varme vand. Det er derfor ikke tilrådeligt at drikke dette, eller på anden måde benytte vand fra den varme hane, når der skal laves te, kaffe eller andet, der kan indtages.

Kurve over livsbetingelser for legionella-bakterier. Kilde: Statens seruminstitut.
Til top
Regulering af varmtvandstemperaturen
Returventil med indbygget termostat bruges på mange anlæg. Det termostatiske element føler på vandtemperaturen i returledningen fra varmespiralen.
Når der anvendes returventiler er det vigtigt at være opmærksom på, at ventilen ikke må være isoleret.
En bedre løsning er en termostatventil med fjernføler. Fjernføleren placeres i en følerlomme i varmtvandsbeholderen, og ventilen regulerer derfor direkte på basis af vandtemperaturen i beholderen.
Til top
Indstilling af reguleringsventilen
Hvis der er indbygget et termometer på selve beholderen, kan dette benyttes til at kontrollere vandtemperaturen i beholderen.
Når der ikke er noget termometer indbygget i beholderen, men kun et termometer på returrøret, kan følgende metode benyttes:
Eksempel:
Åben for det varme vand i f.eks. køkken eller badeværelse. Mål temperaturen med et termometer, der kan måle op til ca. 100°C. Hvis temperaturen f.eks. måles til 61°C, skal ventilen justeres lidt ned. Efter ca. 3-4 timer gentages temperaturmålingen, og der justeres igen, hvis der er behov for det.
Husk at temperaturen kan snyde, hvis der lige er brugt varmt vand til f.eks. et bad. Vent derfor en times tid, hvis der er badet.
Eksempler på termostatventiler til regulering af varmtvandstemperatur fra Danfoss. På tegningen til venstre har termostatventilen en fjernføler.
Klik på billederne for at forstørre dem.
Til top