Betalingsvedtægt for NFS Spildevand A/S
Spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune |
| Download betalingsvedtægt for NFS Spildevand A/S |
| 1 Vedtægtens område 2 NFS Spildevand A/S´ budget og regnskab 3 NFS Spildevand A/S´ indtægter 3.1 Tilslutningsbidrag 3.1.1 Forfaldstidspunkt 3.1.2 Bidragets størrelse 3.1.3 Boligenheder 3.1.4 Erhverv 3.1.5 Blandet bolig og erhverv 3.1.6 Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer m.v.
af en boligejendom 3.1.7 Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer m.v.
af en erhvervsenhed 3.1.8 Henstand og lån 3.2 Vandafledningsbidrag 3.2.1 Vandafledningsbidragets størrelse 3.2.2 Opkrævning af bidrag 3.2.3 Målerdata 3.2.4 Ledningsbrud 3.3 Særbidrag 3.4 Vejbidrag 3.4.1 Statsveje 3.4.2 Kommunale veje og private fællesveje 4 Private spildevandsanlæg 4.1 Private spildevandsanlæg, der tilsluttes NFS Spildevand A/S`
spildevandsanlæg 4.2 NFS Spildevand A/S´ overtagelse af eksisterende private spilde-
vandsanlæg 4.3 NFS Spildevand A/S` overtagelse af spildevandsanlæg udført som
privat byggemodning 5 Udtræden af NFS Spildevand A/S 5.1 Tilbagebetaling af et beløb til grundejeren 5.2 Økonomisk kompensation til NFS Spildevand A/S 5.3 Tidsmæssig begrænsning af tilbud om tilbagebetaling 6 Genindtræden i NFS Spildevand A/S 7 Kontraktligt medlemskab af NFS Spildevand A/S 7.1 Udgiftsfordeling 7.2 Bidrag 7.3 Opsigelse af kontrakt 8 Tilslutning ved frivillig aftale med NFS Spildevand A/S 9 Tømningsordning for bundfældningstanke 10 Aflevering af slam, fedt m.v. på NFS Spildevand A/S´ renseanlæg 11 Fælles bestemmelser 12 Vedtægtens ikrafttræden |
| Betalingsvedtægt for NFS Spildevand A/S, spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendt-gørelse nr. 281 af 22. marts 2007 med senere ændringer, herunder lov nr. 460 af 12. juni 2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandfor-syning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love har bestyrelsen for NFS Spildevand A/S vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet NFS Spildevand A/S´ spildevands-anlæg eller har en bundfældningstank. |
| 1 Vedtægtens område Vedtægten gælder for eksisterende og kommende spildevandsanlæg under NFS Spildevand A/S. Under NFS Spildevand A/S hører de i Nyborg Kommunes spildevandsplan omtalte spildevandsanlæg. NFS Spildevand A/S har endvidere ansvar for at etablere, drive og vedligeholde private spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet NFS Spildevand A/S.1 Forpligtelser for NFS Spildevand A/S og kunder -
I de i spildevandsplanen kloakerede oplande er NFS Spildevand A/S forpligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Det er NFS Spildevand A/S, der afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.
-
Alle ejere af ejendomme inden for et kloakopland er forpligtet til at tilslutte sig det af NFS Spildevand A/S anviste spildevandsanlæg, når tilslutningsmulighed foreligger samt at deltage i betalingen i henhold til denne vedtægts bestemmelser.2
-
Anlæg, der kun anvendes til vejafvanding, hører under vejanlæg. Rendestensbrønde og disses stikledninger inkl. grenrør til kloakled-ninger hører ligeledes under vejanlæg. NFS Spildevand A/S har ikke økonomisk ansvar for opgaver indenfor etablering, drift og vedlige-holdelse af vejanlæg.
-
Hvor det er hensigtsmæssigt kan områder i nabokommuner medtages under NFS Spildevand A/S. Ligeledes kan områder i Nyborg Kommune inddrages under nabokommunernes spildevandsforsyningsselskaber. Til top |
| 2 NFS Spildevand A/S´ budget og regnskab Der vedtages hvert år budget og godkendes regnskab for NFS Spildevand A/S´ udgifter og indtægter. Budgettet udarbejdes på grundlag af forelig-gende oplysninger om NFS Spildevand A/S´ forventede udgifter og ind-tægter. NFS Spildevand A/S´ regnskab omfatter udgifter til anlæg, drift, vedligehold-else og tilhørende administration af NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg, fælles kommunale spildevandsanlæg og privatejede spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet NFS Spildevand A/S3 samt udgifter til opgaver, der falder ind under Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.4 NFS Spildevand A/S´ regnskab indeholder ligeledes indtægterne fra grund-ejere af fast ejendom, der opkræves bidrag for at aflede til et af NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg eller for at være kontraktligt tilknyttet NFS Spildevand A/S´spildevandsanlæg Økonomien i NFS Spildevand A/S skal hvile i sig selv. Det betyder, at der ikke må opkræves større samlede bidrag, end hvad der svarer til omkostningerne ved drift og anlæg af NFS Spildevand A/S. Princippet indebærer endvidere, at der skal være balance mellem NFS Spildevand A/S´ samlede bidrag og omkostninger ved anlæg og drift - og altså ikke nødvendigvis balance i det enkelte anlægs indtægter og udgifter. Balancen skal ikke nødvendigvis være til stede i de enkelte regnskabsår, men blot over en vis periode. Der kan over regnskabet opsamles midler til fremtidige anlægsudgifter vedrørende spildevandsanlæggenes udbygning i overensstemmelse med den til enhver tid af bestyrelsen for NFS Spildevand A/S vedtagne investeringsplan. For den obligatoriske tømningsordning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune udformes et selvstændigt regnskab, der omfatter udgifter til eta-blering, drift og administration af tømningsordningen samt indtægter fra de ejendomme, der er omfattet ordningen. Til top |
| 3 NFS Spildevand A/S´ indtægter NFS Spildevand A/S´ udgifter dækkes af indtægter fra tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag samt vejbidrag. NFS Spildevand A/S fastsætter én gang årligt størrelsen af tilslutnings-bidrag, vandafledningsbidrag, vejbidrag samt særbidrag og bestyrelsen god-kender disse for det kommende år. Der tages dog forbehold for det af Forsyningsdirektoratets vedtagne pris-loft. Prisloftet opgøres i kr. pr. m3 og sætter en samlet maksimumsgrænse for spildevandselskabets indtægter. Prisloftet udgør således en indtægtsramme. Til top |
| 3.1 Tilslutningsbidrag Ved tilslutning af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet et spilde-vandsforsyningsselskab, pålignes et tilslutningsbidrag. Der kan ikke op-kræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er tilsluttet eller pålignet tilslut-ningsbidrag til et spildevandsforsyningsselskab. Der kan ikke opkræves tilslutningsbidrag fra ejendomme, der før den 1. januar 2010 var tilsluttet eller pålignet tilslutningsbidrag til et offentligt spildevands-anlæg i henhold til tidligere regler. Helårsboliger, hvor kommunalbestyrelsen har meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, tilbydes kontraktligt medlemskab af NFS Spildevand A/S. De nærmere betingelser for medlemskabet fastlægges i en kontrakt. Der henvises til afsnit 7 i nærværende betalingsvedtægt. 3.1.1 Forfaldstidspunkt Tilslutningsbidraget forfalder til betaling, når der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af ejendommen, eller når beregningsgrundlaget for tilslutnings-bidraget ændres. 3.1.2 Bidragets størrelse Tilslutningsbidraget for bolig Tilslutningsbidrag for rækkehuse/boligblokke m.m. Tilslutningsbidrag for erhverv -
Opkræves som standardbidrag.
-
Pr. 1. juli 1997 udgjorde standardbidraget for erhvervsejendomme i by-
zone 30.000 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal.
-
For erhvervsejendomme i landzone fastsættes et skønnet grundareal ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent på normalt 35-40 pct. For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal. Standardbidraget reguleres årligt efter det af Danmarks Statistik udarbejd-ede omkostningsindeks for anlæg/jordarbejde. Reguleringen sker en gang årligt pr. 1. januar efter det pr. 2. kvartal gældende indeks. Tag- og overfladevand For ejendomme, der ikke tilsluttes for tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til 60 pct. af standardbidraget. Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilslutter dette til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg, opkræves et supplerende tilslutnings-bidrag svarende til 40 pct. af det gældende standardbidrag. Særlige tilfælde NFS Spildevand A/S kan i særlige konkrete tilfælde fastsætte tilslutnings-bidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til etablering af tilslutningen. 3.1.3 Boligenheder Under boligenheder hører ejendomme, der er anvendt eller udlagt til helårs-beboelse samt fritidshuse og tilsvarende bebyggelse. For disse gælder, at tilslutningsbidraget opkræves ensartet pr. boligenhed (parcelhus, rækkehus, stuehus, etagebolig, andelsbolig, ejerlejlighed m.v.). Landbrugsejendomme uden afledning af spildevand og regnvand til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg fra driftsbygninger regnes som almindelig boligenhed. 3.1.4 Erhverv Som erhvervsejendomme regnes ejendomme såsom industri, håndværks-virksomheder, skoler, hoteller, kontorer og byggeri i øvrigt som ikke kan hen-føres til beboelse alene. Endvidere regnes landbrugsejendomme med spilde-vandsafledning til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg fra driftsbygninger som erhvervsejendom. 3.1.5 Blandet bolig og erherv For ejendomme, der indeholder såvel boligenheder som erhvervsenheder, betragtes hele ejendommen som erhverv og pålignes erhvervsmæssigt tilslut-ningsbidrag for hele ejendommen 3.1.6 Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer m.v. af en
boligejendom Ved udstykning fra en boligejendom opkræves supplerende tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, der ved udstykningen ikke er forsynet med stik. NFS Spildevand A/S fører stik frem til de frastykkede parcellers grundgrænse. 3.1.7 Supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer m.v. af en erhvervsenhed Udstykning i byzone Ved udstykning af en erhvervsejendom i byzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede ejendom(me). Dette gøres kun, hvis ejendommen, der udstykkes, før udstykningen er blevet pålignet tilslutnings-bidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1997, og hvis det betalte tilslutningsbidrag dengang af kommunalbestyrelsen blev fastsat lavere end standardbidraget.5 Det supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede erhvervsejendom(me) beregnes som: Det bidrag, der før udstykningen kan beregnes efter denne vedtægt for
den ejendom, der udstykkes, minus det af Kommunalbestyrelsen nedsat-
te bidrag, der oprindeligt blev opkrævet for ejendommen. Det supplerende tilslutningsbidrag for en frastykket erhvervsejendom kan dog aldrig overstige det tilslutningsbidrag, der efter denne vedtægt kan opkræves selvstændigt for den frastykkede ejendom.
Tilslutningsbidraget opkræves, når der foreligger mulighed for fysisk tilslut-ning af den frastykkede ejendom. Der opkræves ikke supplerende tilslutnings-bidrag i øvrige tilfælde, hvor en erhvervsejendom i byzone udstykkes. Forøgelse af grundareal i byzone Ved forøgelse af grundarealet (arealoverførsel, matrikulær sammenlægning) for en erhvervsejendom i byzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som: Det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter
arealudvidelsen minus det tilslutningsbidrag, der efter denne vedtægt kan
beregnes for ejendommen før arealforøgelsen. Hvis der tidligere er betalt tilslutningsbidrag, for det areal der forøges med, opkræves ikke yderligere tilslutningsbidrag. Forøgelse af bebygget areal i landzone Ved forøgelse af det bebyggede areal for erhvervsejendomme i landzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som: Det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter
udvidelsen af det bebyggede areal minus det bidrag, der efter denne ved-
tægt kan beregnes for ejendommen før forøgelsen af det bebyggede
areal. 3.1.8 Henstand og lån Der ydes ikke henstand ved betaling af tilslutningsbidrag, men der kan even-tuelt indgås en betalingsaftale Til top |
| 3.2 Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er omfattet af vedtægten og er tilsluttet et spilde-vandsanlæg eller kontraktligt tilknyttet NFS Spildevand A/S, betaler vandaf-ledningsbidrag. 3.2.1 Vandafledningsbidragets størrelse Bidraget udgøres af to elemeneter: Fast bidrag Variabelt bidrag 3.2.2 Opkrævning af bidrag Bidragspligtig vandmængde: -
Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til NFS Spildevand A/S´ spilde-vandsanlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen påbegyndes.
-
Ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet NFS Spildevand A/S6, betaler vandafledningsbidrag fra det tidspunkt, hvor den decentrale rense-løsning tages i brug.
-
I det omfang, der afledes spildevand eller vand, der kan sidestilles med spildevand, til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg, uden at der har været et vandforbrug, skal der som udgangspunkt også opkræves vandafledningsbidrag for afledningen af dette vand. Dette gælder f.eks. spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrika-tionsprocesser, vand fra afværgepumpninger, genanvendt regn- og overfladevand, spildevand fra skibe og perkolat fra lossepladser, der særskilt tillades tilledt NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg.
-
Der opkræves endvidere vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til NFS Spildevand A/S´ spilde-vandsanlæg, men hvor der sker tilledning lejlighedsvis eller over kortere perioder - de såkaldte "gæstetilledninger". Der kan f.eks. være tale om tilledning fra mobile slagtebusser eller fiskebiler. Nedsættelse af eller fritagelse for vandafledningsbidrag: -
NFS Spildevand A/S kan nedsætte eller fritage en ejendom for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger og såfremt tilledningen giver anledning til færre omkostninger for NFS Spildevand A/S, eller når miljømæssige forhold taler herfor. Takst herfor fremgår af takstbladet.
-
NFS Spildevand A/S kan nedsætte eller fritage et vandværk for betal-ing af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra filterskyldninger og såfremt tilledningen giver anledning til færre omkostninger for NFS Spildevand A/S, eller når miljømæssige forhold taler herfor. Takst her-for fremgår af takstbladet.
-
NFS Spildevand A/S giver ikke nedsættelse eller fritagelse for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af genanvendt regn- og over-fladevand til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. I tilfælde af at en ejendom genanvender regn- eller overfladevand til f.eks. toiletskyl skal der opsættes en bimåler. Der betales vandafledningsbidrag for den målte vandmængde.
-
NFS Spildevand A/S kan give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af NFS Spildevand A/S spildevandsrenseanlæg. Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevands-rensanlægget.
-
I tilfælde af at NFS Spildevand A/S har monteret en minipumpestation på ejendommen og strømforbrug til pumpen bliver hentet i ejendommen betaler NFS Spildevand A/S dette strømforbrug ved nedslag i vandaf-ledningsbidraget. Takst herfor fremgår af takstbladet. Boligenheder: Uden godkendt vandmåler - skønnet forbrug Med godkendt vandmåler -
Når der opsættes en godkendt vandmåler, betales der efter forbrug fra den førstkommende 1. i måneden efter, at NFS Spildevand A/S har modtaget skriftlig meddelse herom.
-
Bidrag kan endvidere afregnes efter målere opsat uden krav herom. I så tilfælde betales vandafledningsbidrag efter målt forbrug fra opsæt-ningsdato.
-
Vandmåleren skal være godkendt af en almen vandforsyning. Vand-forsyningens aflæsningskort er grundlag for beregning af vandafled-ningsbidraget det aktuelle år.
-
I visse tilfælde fremsender NFS Spildevand A/S et aflæsningskort.
-
I tilfælde af ejendomme som genanvender regnvand til f.eks. toiletskyl skal der opsættes bimåler til at registrere dette forbrug. Bimåleren anskaffes hos NFS Spildevand A/S og monteres for husejers egen regning. Bimåleren skal være fastmonteret og opsat af en autoriseret VVS-installatør. Erhvervsejendomme: -
For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget efter målt eller skønnet vandforbrug.
-
I særlige tilfælde beregnes vandafledningsbidraget ud fra målt vand-mængde i tilløb til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. Fradrag af vandafledningsbidrag ved opsætning af bimåler -
Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i den primære produktion eller af anden grund ikke tilledes NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. Fradrag kræver, at den vandmængde, der ønskes fradrag for, ledes gennem en af NFS Spildevand A/S godkendt bimåler. Bimåleren, som anskaffes hos NFS Spildevand A/S og monteres for virksomhedens egen regning, skal være fastmonteret og opsat af autoriserert VVS-installatør.
-
Der gives ikke fritagelse med tilbagevirkende kraft. Fritagelse gives først fra den endelige godkendelse af bimåler og beregningsgrundlag.
-
Fradrag for vand, der ikke tilledes NFS Spildevand A/S´ spildevands-anlæg opnås ved at sende en anmodning til NFS Spildevand A/S med begrundelse for det ønskede fradrag herunder dokumentation for, at vandforbruget vedrører erhvervets primærproduktion. 3.2.3 Målerdata Aflæsning -
NFS Spildevand A/S´ kunder har pligt til at medvirke ved aflæsning af vandmålere og til at videregive oplysningerne om vandforbruget (målerdata) til NFS Spildevand A/S.
-
Hvis en af NFS Spildevand A/S´ kunder ikke ønsker at medvirke ved aflæsning af vandmåleren, kan NFS Spildevand A/S fastsætte et skøn-net realistisk forbrug for ejendommen. Det skønnede forbrug må for en boligenhed dog ikke overstige 600 m3 pr. år. 3.2.4 Ledningsbrud -
Hvis vandforsyningen i tilfælde af brud på ledningen, der tilfører en ejendom vand, træffer afgørelse om at reducere vandforbruget, skal det reducerede bidrag lægges til grund ved beregning af vandafled-ningsbidraget.
-
Selvom en vandforsyning ikke træffer afgørelse om reduktion af vand-forbruget i forbindelse med et ledningsbrud, kan der ske reduktion i vandafledningsbidraget, når der er dokumentation for ledningsbrud, reparation af dette samt dokumentation for, at vandet ikke er tilledt kloakken. Dokumentation skal ske via en aut. VVS-installatør eller tilsvarende. Ved reduktion af vandafledningsbidraget beregnes det bidragspligtige for-brug på baggrund af tidligere års vandforbrug. Reduktion kan kun ske i inde-værende år samt ét år bag ud. 3.2.5 Fejlagtig opkrævning I tilfælde af fejlagtig opkrævning kan regulering kun ske i indeværende år samt ét år bag ud. Til top |
| 3.3 Særbidrag En virksomhed skal betale særbidrag for afledning af særligt forurenet spilde-vand, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger eller ekstraordinære udgifter for NFS Spildevand A/S´ drift og anlæg. Ved særligt forurenet spildevand forstås spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand. Særbidraget beregnes som et forureningstillæg ved at multiplicere vandfor-bruget med forureningsfaktoren F. Forureningsfaktoren bliver beregnet ud fra formlen i takstbladet. Det er indhold af COD, total kvælstof samt klorid som indgår i dette tillæg. Det kan også besluttes, at tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal indgå som afgiftspligtige parametre, da disse stoffer kan have afgørende betyd-ning for slambortskaffelsen. Til top |
| 3.4 Vejbidrag 3.4.1 Statsveje For statsveje beregnes et årligt vejbidrag efter den til enhver tid gældende takst for vandafledningsbidrag for en vandmængde på 0,12 m3 vand pr. m2 matrikulært areal, hvorfra spildevandet tilledes NFS Spildevand A/S´ spilde-vandsanlæg. Bidraget beregnes på baggrund af det matrikulære areal for den vejstræk-ning, der er tilsluttet NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. 3.4.2 Kommunale veje og private fællesveje For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til NFS Spildevand A/S på 8 pct. af anlægsud-gifterne til kloakledningsanlæggene, herunder udgifter, til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. Til top |
| 4 Private spildevandsanlæg 4.1 Private spildevandsanlæg, der tilsluttes NFS Spildevand A/S´
spildevandsanlæg For private spildevandsanlæg, som tilsluttes NFS Spildevand A/S´ spilde-vandsanlæg, fastsætter NFS Spildevand A/S et tilslutningsbidrag. Bidraget for tilslutning fordeles på de berørte ejendomme. De af tilslutningen berørte ejendomme betaler efter tilslutning vandafled-ningsbidrag efter betalingsvedtægtens almindelige bestemmelser herom. Når en ejendom er tilsluttet NFS Spildevand A/S´spildevandsanlæg, skal den enkelte grundejer afholde udgifter til udskiftning, drift og vedligeholdelse af den private del af stikledningen - herunder rensning og spuling af kloak-rørene. |
|  |
| Det fremgår af disse illustrationer hvor NFS Spildevand A/S´ vedligeholdel-sespligt ophører og hvor den enkelte grundejers ansvar for egne afløbsled-ninger starter. Situation 1: Skel er skilleflade mellem NFS Spildevand A/S og privat lednings-anlæg. Situation 2: Skelbrønd (maks. 1 meter indenfor skel) er skilleflade mellem
NFS Spildevand A/S og privat ledningsanlæg. Skelbrønden tilhører NFS Spildevand A/S. Skelbrønde skal af hensyn til driften holdes frilagte. Se endvidere nedenstående tre tegninger: |
|   |
| Afledning af tagvand fra ejendomme skal foregå via tagnedløbsbrønd med sandfang inden det bliver tilledt NFS Spildevand A/S´ ledningsanlæg. Tagnedløbsbrønden er en del af ejendommens installation, hvorfor anlæg og vedligeholdelse afholdes af ejendommens ejer, uanset at den faktiske place-ring af nedløbsbrøndene er udenfor skel. Til top |
| 4.2 NFS Spildevand A/S´ overtagelse af eksisterende private spilde-
vandsanlæg Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslut-ning om at NFS Spildevand A/S skal overtage private spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalings-vedtægten. NFS Spildevand A/S yder godtgørelse for det overtagne spilde-vandsanlægs værdi, og der opkræves tilslutningsbidrag efter betalingsved-tægtens regler. En forudsætning er dog at grundejerne afholder eventuel restgæld for om-rådets spildevandsanlæg. Efter overtagelsen af anlægget opkræves end-videre vandafledningsbidrag efter betalingsvedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksa-tionsmyndigheden. Jf. Vejlovens § 56 og 57. Til top |
| 4.3 NFS Spildevand A/S´ overtagelse af spildevandsanlæg udført
som privat byggemodning Udførelse af privat byggemodning kræver Kommunalbestyrelsens tillladelse. Hvis anlægget forudsættes overtaget af NFS Spildevand A/S, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved NFS Spildevand A/S´ overtagelse af anlægget. Der skal her-under træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi. Endvidere aftales, hvorledes anlægget skal dimensioneres og udføres for at kunne tilsluttes NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. NFS Spildevand A/S kan forlange, at detailkloakanlægget dimensioneres og udformes således, at det er forberedt for tilslutning af opstrøms/ovenfor liggende arealer. Udstykkerens meromkostninger hertil dækkes af NFS Spildevand A/S efter særskilt forudgående aftale. Efter NFS Spildevand A/S´ overtagelse af spilde-vandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter betalingsvedtægtens almindelige bestemmelser herom. Til top |
| 5 Udtræden af NFS Spildevand A/S (ophævelse af tilslutningspligten til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg) Til top |
| 5.1 Tilbagebetaling af et beløb til grundejeren Hvis Kommunalbestyrelsen i kommunens spildevandsplan har udpeget et eller flere oplande, hvor Kommunalbestyrelsen er indstillet på at lade ejendomme-ne udtræde af det pågældende kloakopland for hele eller dele af det tilledte spildevand, og der er eller kan indgås en aftale om udtræden af NFS Spildevand A/S med grundejere inden for de pågældende oplande, kan NFS Spildevand A/S foretage tilbagebetaling af et beløb ved hel eller delvis ud-træden. Beløbet, der tilbagebetales, kan maksimalt fastsættes til det standardtilslut-ningsbidrag, der kan opkræves på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås. Hvis en bolig-/erhvervsejendom alene udtræder for tag- og overfladevand, udgør tilbagebetalingsbeløbet pr. boligenhed/pr. påbegyndt 800 m2 maksi-malt 40 pct. af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tids-punkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås. Det er NFS Spildevand A/S som afgør om boligen/erhvervsejendommen kan opnå tilbagebetaling for tag- og overfladevand. I et separatkloakeret opland kan der som udgangspunkt ikke ske tilbagebetaling. Disse steder er der frem-ført både regn- og spildevandsstik til de pågældende ejendomme. Hvis en bolig-/erhvervsejendom udtræder for alt spildevand, kan NFS Spildevand A/S efter et konkret skøn foretage tilbagebetaling af et beløb maksimalt svarende til det standardtilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås. Til top |
| 5.2 Økonomisk kompensation til NFS Spildevand A/S Hvis NFS Spildevand A/S kan sandsynliggøre, at den har etableret særlige foranstaltninger eller anlæg til behandling af en bolig-/erhvervsejendoms spildevand, og at disse foranstaltninger eller anlæg endnu ikke er afskrevet, kan NFS Spildevand A/S, når en ejendom udtræder af NFS Spildevand A/S, kræve økonomisk kompensation. Den kompensation, NFS Spildevand A/S kan kræve, fastsættes efter en konkret vurdering af de endnu ikke afskrevne udgifter til de særlige anlæg eller foranstaltninger. Til top |
| 5.3 Tidsmæssig begrænsning af tilbud om tilbagebetaling Når Kommunalbestyrelsen i kommunens spildevandsplan har udpeget områder, hvor den er indstillet på at tillade udtræden af NFS Spildevand A/S, kan Kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for accept af tilbuddet om tilbage-betaling. Til top |
| 6 Genindtræden i NFS Spildevand A/S En ejendom, der tidligere er udtrådt af NFS Spildevand A/S helt eller delvis, kan ved hel eller delvis genindtræden (generhvervelse af retten til at aflede spildevand til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg) pålignes et tilslutnings-bidrag. Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de faktiske udgifter, NFS Spildevand A/S har afholdt i forbindelse med gentilslutningen, og kan maksimalt udgøre det tilslutningsbidrag, der kunne opkræves på gentilslutningstidspunktet. Såfremt ejendommen har fået tilbagebetalt et beløb ved ophævelse af tilslut-ningspligten, skal det beløb, der opkræves ved gentilslutningen dog som minimum udgøre det tidligere tilbagebetalte beløb. Til top |
| 7 Kontraktligt medlemskab af NFS Spildevand A/S Enkeltejendomme for helårsbeboelse, der får påbud om forbedret spilde-vandsrensning vil blive tilbudt kontraktligt medlemskab af NFS Spildevand A/S.7 Landbrugsejendomme, hvor der er særskilt spildevandsudledning fra boligen, og hvor Kommunalbestyrelsens påbud om forbedret spildevandsrensning alene retter sig mod boligens udledning, vil ligeledes blive tilbudt kontraktligt medlemskab af NFS Spildevand A/S. Dette indebærer at NFS Spildevand A/S forestår udførelse, drift og vedlige-holdelse af et spildevandsanlæg der opfylder påbudet. Kontraktligt medlemskab af NFS Spildevand A/S omfatter ikke afledning af tagvand og andet overfladevand. Grundejeren skal selv forestå afledning af dette. For erhvervs- og fritidsejendomme kan der ikke indgås kontraktligt medlem-skab med NFS Spildevand A/S. Til top |
| 7.1 Udgiftsfordeling -
NFS Spildevand A/S bestemmer, hvilket spildevandsanlæg der skal etableres på ejendommen, ud fra hvad der er økonomisk mest fordel-agtigt for NFS Spildevand A/S. Når kontrakten er underskrevet, ting-lyses anlægget på ejendommen.
-
Ved disse kontraktanlæg kan grundejer vælge en anden spildevands-løsning, end den NFS Spildevand A/S tilbyder dog ikke tilslutning til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. Grundejeren skal selv betale mer-udgift til anlæg og evt. fremtidig drift.
-
Udgifter til omlægning af private ledninger, etablering og vedligehold-else af bundfældningstank, udgifter til elektricitet og vandforsynings-vand påhviler ejendommen.
-
Anlægget skal være forsikret af grundejeren af ejendommen.
-
Ejendommen skal indgå i den obligatoriske tømningsordning. Det er NFS Spildevand A/S, der afholder omkostningen til tømning af bundfæld-ningstanken.
-
Grundejeren er forpligtet til at anvende samt tilse anlægget efter NFS Spildevand A/S´ instrukser. Grundejeren er ansvarlig for omkostninger til udbedring af skader på anlægget, der er forårsaget ved uagtsomhed eller forsæt af ejerens, dennes husstand eller dennes ansattes side. Til top |
| 7.2 Bidrag Ejendommen bliver sidestillet med ejendomme, der er tilsluttet NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg og betaler tilslutningsbidrag og vandafled-ningsbidrag i henhold tl gældnde betalingsvedtægt. Til top |
| 7.3 Opsigelse af kontrakt NFS Spildevand A/S kan kun opsige kontrakten, hvis ejendommen tilsluttes NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. Ejendommen vil i et sådant tilfælde ikke blive opkrævet yderligere tilslutningsbidrag. Hvis grundejer ønsker at opsige kontrakten, kan det betragtes som udtræden af NFS Spildevand A/S. Grundejeren kan opsige kontrakten med et års varsel. Ved en sådan opsigelse skal grundejeren til NFS Spildevand A/S tilbagebetale den del af anlægsudgifterne, der ligger ud over tilslutningsbidraget, og som på tidspunktet for opsigelsens virkning ikke er afskrevet. Anlægsudgifterne afskrives liniært over 20 år fra anlæggets ibrugtagning. Til top |
| 8 Tilslutning ved frivillig aftale med NFS Spildevand A/S Ønsker en grundejer uden for et i spildevandsplanen planlagt kloakopland at blive kloakeret, kan denne indgå en frivillig aftale med NFS Spildevand A/S. Aftalen fastsætter fremtidig ejerforhold samt økonomisk afregning i forbind-else med tilslutningen til NFS Spildevand A/S´ spildevandsanlæg. Til top |
| 9 Tømningsordning for bundfældningstanke Ejendomme med bundfældningstank er omfattet af regulativet for tømning af bundfældningstanke og opkræves bidrag herfor. Bidrag til tømningsordningen for bundfældningstanke herunder ordinær tømning, ekstra tømninger og for-gæves kørsel fastsættes på grundlag af budgettet for tømningsordningen for bundfældningstanke det pågældende år. Taksten fremgår af NFS Spildevand A/S´ takstblad. Tømningshyppigheden fremgår af regulativet for tømning af bundfældningstanke. Til top |
| 10 Aflevering af slam, fedt mv. på NFS Spildevand A/S´ renseanlæg Ejendomme og virksomheder, der ikke i forbindelse med en fælles obligatorisk tømningsordning, afleverer slam, spildevand, fedt og anden organisk mate-riale på NFS Spildevand A/S´ renseanlæg, betaler bidrag herfor. Aflevering kan kun ske til renseanlægget i Nyborg, Lindholmvej 14. Bidragets størrelse fremgår af NFS Spildevand A/S´ takstblad. Til top |
| 11 Fælles bestemmelser Betaling af bidrag: -
Bidrag, som ikke betales til forfaldstid, tillægges renter og gebyrer efter gældende regler herom.
-
Der tillægges moms på samtlige bidrag. Tilslutning til NFS Spildevand A/S´ kloak: Definition for NFS Spildevand A/S´ anlæg opdeles overordnet i: -
Hovedsystem omfattende renseanlæg og slambehandlingsanlæg samt hovedpumpestationer og gravitations- og trykledninger, som fører spildevandet fra kloakerede områder frem til renseanlæg.
-
Detailledningsanlæg omfattende kloakledninger fra skel til den enkelte ejendom og frem til hovedsystemet inkl. pumpestationer, bassiner og andre bygværker. Definition af de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget: Definition af "en ejendom", som det er anvendt i denne betalingsvedtægt: Udførelse af ekstra stikledning eller omlægning af stikledning, der alene ud-føres efter grundejernes ønske betales af grundejeren I tilfælde, hvor bygningerne er opført på lejet grund, påhviler tilslutnings-bidraget ejeren af grundarealet, hvorimod vandafledningsbidrag kan op-kræves hos ejeren af bygningerne på lejet areal. I tilfælde, hvor en ejer af en grund med tilhørende bygninger udlejer bygning-erne, pålignes grundejeren såvel tilslutningsbidrag som vandaflednings-bidrag. Forholdet mellem ejer og lejer er NFS Spildevand A/S udved-kommende. Øvrige bestemmelser: NFS Spildevand A/S kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne ved-tægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler. Skader og driftsgener på NFS Spildevand A/S´ anlæg, der er forårsaget af ulovlig udledning, skal erstattes af skadevolderen. Til top |
| 12 Vedtægtens ikrafttræden Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2011. Vedtægten er godkendt i Bestyrelsen for Nyborg Forsyning og Service A/S den 26. oktober 2010. Vedtægten er godkendt i Nyborg Byråd den 14. december 2010. Til top |
| 1 Jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 7a 2 Jf. miljøbeskyttelsesloven § 28 stk. 4 3 Jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 7a 4 Jf. kapitel 7 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold 5 Jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 2, stk. 5 6 Jf. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg § 7a 7 Jf. lov om miljøbeskyttelsesloven §30 stk. 4 Til top |