NFS Renovation A/S NFS Renovation A/S er et datterselskab af Nyborg Forsyning & Service A/S. NFS Renovation A/S varetager bortskaffelse af dagrenovation fra samtlige husstande i Nyborg Kommune og de virksomheder, der har tilmeldt sig dag-renovationsordningen. Endvidere driver NFS Renovation A/S genbrugsstationerne i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk samt komprimatorstationen i Nyborg. Dertil kommer samtlige genbrugsøer der er opstillet i Nyborg Kommune. I samarbejde med Nyborg Kommune udarbejder NFS Renovation A/S affalds-plan og renovationsregulativer. NFS Renovation A/S arbejder ud fra målsætningen: At sikre, at alle husstande og virksomheder kan komme af med deres affald på en miljømæssig forsvarlig, sikker og hygiejnisk måde samt at affalds-mængderne begrænses og genanvendes mest muligt. |